Vi har i alt 7 værelser, 2 enkeltværelser og 5 værelser der kan rumme fra 2-4 personer. Nogle af værelserne er med eget bad og toilet, andre deler 2 badeværelser på gangen. Alle værelser har dog håndvask med varmt og koldt vand. Et enkelt af værelserne er handicap-venligt, det har eget badeværelse samt et lille te-køkken.

Vores hyggelige opholdsstuer kan også frit benyttes hele dagen. De er møbleret i gammel stil og her forefindes også TV.

Om morgen bliver der serveret morgenmad mellem kl. 8.00 og 10.00. Morgenmaden består bl.a. af kaffe/te, müsli, cornflakes, hjemmebagt brød og boller, forskellige oste, hjemmelavet marmelade og honning fra egen bigård.
T
il de resterende måltider har alle vores gæster mulighed for at benytte vores nye gæstekøkken, hvor man selv kan lave mad.
Der er fryser, 2 køleskabe samt plads til opbevaring af fødevarer.
Vi har også flere grill, så man kan tilberede maden udenfor, når vejret er godt.